Startside

  Her Ligger vi

  Aktiviteter

  Kontakt

 

  Historie

  Mobilsprøjter

  Håndsprøjter

  Stiger

  Hjælme

  Strålerør

  Andre Genstande

   

 Velkommen til

Frederiksværk Brandværnsmuseum

Frederiksværk Brandværnsmuseums hjemmeside er under udarbejdelse....

  MENU 

 

Frederiksværk Brandværnsmuseum er en selvejende institution som har til
huse i den gamle brandstation fra 1909, som vi har fået stillet til rådighed i 30 år.
Driften hviler på frivillig arbejdsindsats i fritiden.

Dengang bestod materiellet af tre håndtrukne sprøjter og et ukendt antal spande,
ældste brandsprøjte er fra 1890.

Museet omfatter også Frederiksværks første motorsprøjte fra 1931 og
et par hestetrukne sprøjter samt en samling af håndslukkere,
hertil kommer utallige andre genstande.

 

Sådan startede Brandvæsnet i Frederiksværk.

En stor brand på Hotel Arresø det senere Grand Hotel,
i 1907 førte direkte til oprettelse af Frederiksværk kommunale brandvæsen.
Det skete dog først den 1 april to år senere, og brandvæsnet har
bestået siden og er i dag mere end 90 år.

Ved starten eksisterede der såvel et fast som et almindeligt brandkorps.
Det daglige bestod af en Brandinspektør, en Underinspektør og 10 Brandsvende,
der blev lønnet med 25.-kr årligt samt 2.-kr for første time under udrykning
i tilfælde af brand og 50.- øre for hver følgende time.

Det almindelige brandkorps var anderledes omfattende med en
slukningsafdeling, en redningsafdeling, en nedbrydningsafdeling og en oprydningsafdeling.
Slukningsafdelingen der naturligvis var den mest omfattende af disse afdelinger,
bestod af 2 Brandmestre, 4 Sprøjtemestre, 6 Strålemestre, 4 Assistenter,
48 Pumpere, 12 Slangebærere, 32 Vandbærere, og 2 Sadelmagere eller skomagere.
De øvrige tre afdelinger bestod af en formand, en assistent og 10 menige.
Enhver mand der var fyldt 20 år og ikke led af beviselige svagheder,
var pligtig til at gøre tjeneste i det almindelige brandkorps.
Der var dog en række undtagelser, bl.a. byrådsmedlemmer og alle, som var fyldt 50 år.

Hvis der var tilstrækkeligt mandskab, kunne man købe sig fri for tjeneste.
Personer mellem 20 og 30 år måtte årligt betale 25.-kr til kommunekassen.
Mænd mellem 30 og 40 år betalte 20.-kr og mellem 40 og 50 år 15.-kr.

I dag består brandvæsnet af en betydelig mindre stab på blot 19 mand, der fordeler sig på
Brandinspektør, Vicebrandinspektør, Brandassistent, Brandmester samt 15 Brandmænd.